Uge 39 dag 0
Jordmoderen skønner at vores barn vejer 3400 g og siger at det stadig står bevægeligt og højt. Altså at alt er som det skal være, i den skønneste orden. Og skønt er vejret og årstiden, og skønt bliver det at finde ud af, om det er en Storm eller en Selma – nysgerrigheden er så småt ved at få sit tag i mig. Skønt bliver det at blive forældre, selvom jeg bare ikke kan fatte – få ind i a’ kålrabi – at det her skal ende ud med et barn. Men det skulle det efter sigende
Dagene er stadig mine, de er stadig dejlige og kreative, givende også på gæster, så jeg keder mig bestemt IKKE – bare nyder nyder nyder. Og når jeg har en fritime, så sprudler det med ideer, som nu denne her mobile, jeg lige fik strikket sammen af en gammel træbøjle, jeg malede og udstyrede med nogle stof- og papirbetrukne skumpap-svampe trukket på guldsnor pyntet med træperler i alskens farver. Violà! Er sikker på, at babyen kommer til at synes den er fin at ligge og kigge på, mens den skal pusles.

Originally uploaded by kokoline






Læg en kommentar